Vidste du at ?

---

Pak tærtedejen ind i husholdningsfilm, når den er æltet, og læg den koldt. Senere bredes filmen ud på køkkenbordet, og dejen rulles ud på samme film. Når dejen har en passende størrelse, lægges tærteformen med bunden i vejret oven på dejen, og hele herligheden vendes om. Filmen tages af, og dejen trykkes ned i formen og rettes til. På denne måde har du styr på tærtedejen, og køkkenbordet bliver ikke svinet til.