Vidste du at ?

---

Fisken må ikke lugte af fisk, den skal dufte friskt af havvand.
Øjnene skal være klare og må ikke være indsunkne.
Gællerne skal være mørkerøde - ikke blege eller grå.
Fiskeskællene skal være blanke, og skællene skal sidde tæt ind til kroppen.
Der må gerne være slim på en hel fisk, men ikke direkte på kødet efter filetering.

Hvis du køber en fileteret fisk, kan du tjekke at:
Fileten ikke lugter af fisk, den skal dufte friskt.
Fileten må ikke se tør ud, og den må ikke være misfarvet.
Der må ikke ligge væde rundt omkring fileten, det kan være et tegn på, at den er gammel eller optøet.
En fisk holder sig bedst, når den er hel og ikke fileteret. Så det mest optimale er at købe en hel fisk og filetere den, når du skal bruge den. Hvis du kun skal bruge fileterne, kan du få fiskehandleren til at filetere dem, mens du kigger på.