Vidste du at ?

---

 Svinekam (mest anvendt)

Hæld ½ l vand i bradepanden og sæt stegen midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader. Mærk om sværen er sprød, når centrumtemperaturen er 55 grader.

Hvis sværen er sprød: Fortsæt stegningen ved 200 grader, indtil centrumtemperaturen er 65 grader.

Hvis sværen ikke er sprød: Skru ovnen op på 250 grader, indtil centrumtemperaturen er 65 grader. Hold øje med at sværen ikke bliver for mørk.

---------------------------------------

Flæskesteg af nakkekam
Flæskesteg af nakkekam steges som svinekam ved 200 grader. Dog stilles kødet nederst i ovnen - og stegetiden er 2-2½ time. Centrumtemperaturen skal være 80 grader.

Flæskesteg af skinkesteg
Flæskesteg af skinkesteg steges som svinekam. Stegetiden er dog kun ca. 1 time. Centrumtemperaturen skal være 65 grader.

Ribbenssteg
Sættes midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader. Stegetid 1½ time - husk at man ikke kan bruge stegetermometer til ribbenssteg, hvis nålen rammer fedt eller ben vil den vise ”forkert” temperatur.