Vandmand

Vandmand på Vietnamesisk.

Vandmand kan købes i de asiatiske butikker med navnet Jelly Fish.
De ligger i lidt saltvand i en pose.
Det er en proces, hvor de er saltet og tørret i solen.
Inden man tilbereder dem, skal de renses ved at skylle dem i koldt vand 2-3 gange for derefter at lade dem stå i blød i koldt vand i køleskabet i 1-2 dage indtil den salte smag er væk.
Si vandet fra og skær vandmanden i lange julienne/strimler på ca. 3-5 mm.
Lad vandet koge i en gryde og hæld vandmanden i, i knap 4 sekunder for derefter at si vandet fra.

Ingredienser

150g vandmand, tilberedt
200g kinaradise i julienne/strimler
200g gulerod i julienne/strimler
½ løg i fine skiver
1 stor rød chili i julienne/strimler
20g vietnamesisk mynte hakket (man kan eventuelt bruge almindelig mynte)
2 spsk. knuste peanuts
Dressing:
3 spsk. fiskesauce
2 spsk. sukker
3 spsk. limejuice
1 fed hvidløg, finthakket
20g ingefær, finhakket
½ rød lille (stærk) chili, finthakket

Fremgangsmåde

Bland dressingen og lad den stå og trække, mens salaten klargøres, Forbered og hak grøntsagerne og urterne fint.
Bland det hele sammen og lad det stå klar i en skål.
Vent med at hælde peanuts over.
Hæld dressingen i salaten og vend det.
Drys peanuts over og servér.

Vandmand kan købes i de asiatiske butikker med navnet Jelly Fish.

  Borbye.com - opskrifter på nettet