Stor trompetsvamp
trompetsvamp

Denne velsmagende svamp kaldes på tysk og fransk "Dødstrompet", men er ikke spor farlig. Den er en lækkerbisken, som kan bruges til mange madretter. Især i  fiskeretter eller som topping på pizzaer gør den sig godt med sin lidt sprøde struktur.  

Voksested:

Holder af næringsrig bund under både nål og løv, men i Danmark især under bøg. Vokser gerne mange sammen i knipper.  Mycorrhiza-dannende. Ret almindelig.

Beskrivelse:

Sortbrun, med karakeristisk dyb tragtform og en bølget rand. Underside hat svag rynket el. glat sortgrå- grådugget.  

Hatten 3-10 cm. Stok 5-12 cm. høj og 0,5-2 cm. bred. Stokken hul ned til basis. 

Forvekslingsmuligheder:
Meget umiskendelig, det sværeste er at finde den mellem de visne blad.