Støvbold

Kendetegn: Kæmpe-Støvbold er kugleformet eller mere uregelmæssig og lidt fladtrykt fra siden.

Spiselig ?
Der findes et utal af støvbolde i Danmark og de er alle spiselige, når det indre af svampen er fast og hvidkødet.
Når de bliver brune kan de ikke spises.
Svampen er lidt som en champignon i smagen, men smager af MEGET MINDRE...

Hvornår kan man finde dem ?
I fugtige somre kan Kæmpe-Støvbold ses allerede fra medio juli, men normalt plejer den at dukke op efter den første periode med nogenlunde rigelig sensommerregn i august/september. Nye frugtlegemer kan findes frem til ca. primo oktober. De gamle frugtlegemer kan findes frem til næste forår/forsommer.
Den bliver indtil 60 cm i diameter, men kan undtagelsesvis blive endnu større.
Som ungt er frugtlegemet hvidligt, mens det som ældre bliver lyst kakaobrunt.
Svampen har ingen stok, men myceliet udgår fra et område centralt på undersiden der er lidt rynket omkring midten.
Som ung er svampen hvid indeni og forholdsvis blød til middelfast.
Svampen bliver brun indvendig når sporene modner, og får da efterhånden en konsistens som en gammel støvet skumgummimadras. Sporerne frigøres, når væggen på oversiden af frugtlegemet falder hen, men svampen i øvrigt bevarer sin bløde, skumgummeagtige struktur. Frem til næste forår/forsommer kan man ofte finde ”vinterstandere” af gamle eksemplarer fra sidste sæson, som for længst har sporificeret.

Variation: Svampen er i udviklet stand altid stor, men størrelsen varierer en del.

Forveksling: På grund af størrelsen og strukturen er der ingen forvekslingsmuligheder mellem Kæmpe-Støvbold og andre arter.

Biologi: Kæmpe-Støvbold står ofte enkeltvis eller i få eksemplarer, men kan danne hekseringe. Den er spiselig, men uden særlige smagskvaliteter.

Levested: Arten lever i næringsrige lokaliteter i krat, skov, på græssede enge, i gamle græsplæner o.l.
ps. Jeg fandt 2 i Ølstykke ved fodboldbanerne på størrelse med en fodbold.

Udbredelse: Arten er temmelig almindelig på egnede lokaliteter på Lolland-Falster-Møn og Sjælland mod nord til og med Københavns-området; hist og her på Bornholm og Øerne i øvrigt samt Østjylland og Sydøstjylland – ellers sjælden. Skønt den mange steder er ret hyppig, er den ubestandig i sin optræden og ses ofte ikke de næste år på en lokalitet, hvor den er fundet.