GulHvid Champignon

Sæson.
Fra august til oktober.

Voksested.
Især i nåleskov, hvor den findes enligt eller få sammen på nåledækket.

Beskrivelse.

Hatten er 5-12 cm, først hvid, med alderen mere eller mindre gullig, tør og silkefibret.

Undersiden: lamellerne er først rosa derefter gråligt chokoladefarvede, tætte og frie.

Stokken: er hvid, men gulner med alderen, forneden svagt opsvulmet. Ringen er tynd og med svagt udviklet "tandhjul" på undersiden.

Kødet: er hvidt med en svag duft af anis. Det gulner ved gnidning.

Sporestøvet: er mørkebrunt.

Anvendelse.
En rigtig god spisesvamp.

Forvekslingsmuligheder.
Kan forveksles med den svagt giftige Karbol Champignon, der kan give ondt i maven og opkast.
Karbol Champignon er kalkagtig hvid, hatoverfalden gulner stærkt ved gnidning og stokbasis bliver øjeblikkeligt smørgul, hvis man skærer et frisk eksemplar over.
Desuden lugter den meget ubehageligt karbolagtigt under stegningen.
Den vokser mest i haver og parker.
Snehvid Fluesvamp, der er dødeligt giftig, ligner overfladisk, men har altid hvide lameller.