Rodfrugter i ovn 

Ingredienser 4 personer (som tilbehør til kød)

2 Rødbeder
1 Persillerod
1 Pastinak
1 Porre
6 Hvidløgsfed i halve
Olivenolie
Salt, peber og evt. andre krydderier efter smag

Fremgangsmåde
Skræl rodfrugterne og skær blyantstykke strimler på 3 - 5 cm. længde.
Læg det hele i et ildfast fad og hæld lidt olie over.
Krydderierne strøs over og det hele blandes godt med en pose over hånden så du ikke bliver nasset og rød fra rødbeden.

 Bages i ovnen v. 200 g i ca. 45 min..

Drys lidt fint salt på før servering og evt. lidt olie hvis det er blevet for tørt.
Du kan også give retten lidt citronsaft før servering, det giver et frisk pust.

Rodfrugter i ovn

Vidste du det ?

Når du glaserer, skærer du grøntsagerne ud i nogenlunde ens størrelser. Kog dem i meget lidt vand (ca. 2-3 mm på bunden af en gryde eller pande) og et par dråber lækker olie (fx oliven eller raps).

Kog vandet og olien så meget ind, at der ligger en fin tynd og koncentreret smagfuld ”sauce” rundt om grøntsagerne. Mærk om de møre, og er de ikke det, tilsætter du et par mm vand mere i bunden af gryden og koger ind, til de har den helt rette konsistens. Når grøntsagerne er møre, er det overskydende vand borte, og den gode smag er samlet i og umiddelbart rundt om grøntsagerne.

Ellers ville smagen have ligget i alt kogevandet.

Det er ikke spor svært at glasere, når du har prøvet det et par gange, og det er en metode, der passer helt perfekt til de små spæde og lækre rodfrugter, du kan få som f.eks. gulerod, persillerod, pastinak og selleri, men du kan også bruge blomkål og mange andre grøntsager.

 

  Borbye.com - opskrifter på nettet