Rodfrugt pandekager

Ingredienser

300 g fintrevne rodfrugter, f.eks. selleri, gulerod, jordskok og pastinak
lidt salt
2 æg
finthakkede krydderurter, f.eks. persille
peber
evt. 3 tsk mel eller rasp

Server med brød og grøn salat

Fremgangsmåde

Rodfrugterne rives fint, lægges i en si og saltes let. Lad det stå i 15 minutter.
Pres al væden fra og bland rodfrugterne med æg, krydderurter og peber. Tilsæt eventuelt mel eller rasp hvis grønsagsmassen er for våd.

Smør et stykke bagepapir med olivenolie og læg grønsagsmassen på papiret i flade,
små pandekager eller i én stor. Bages i en ovn i ca 20 minutter ved 200°, eller til de er gyldne.

Serveres med et stykke brød til og eventuelt en grøn salat.

Rodfrugt pandekager

Vidste du det ?

Disse pandekager er virkelig lækre til det meste kød.
Du kan helt selv bestemme hvilke rodfrugter eller andre grøntsager du vil have i.
Du kan selvfølgelig også nøjes med at bruge kartofler,
men du får en langt bedre og sødere smag, hvis du også kommer andre rodfrugter i.

 

  Borbye.com - opskrifter på nettet