Plet-væk-guide

Bruges på eget ansvar.
---------------------------

Afføring

Vasketøj
Skyl med vand. Vask tøjet ved mindst 60C. hvis det tåler det.
Hvis tøjet kun tåler 40C eller derunder, fugter du først med opvaskemiddel.
Lad det ligge 4-6 timer og vask det.

Gulvtæpper
Fugt pletten med lige dele vand og husholdningseddike.
Efter 10 minutter gnider du skiftevis med fugtige og tørre klude. Gnid efter med vand tilsat et middel til desinfektion, fx Rodalon.

Hvis der stadig er en rest af farve tilbage, kan du forsøge at blege eller affarve pletten.

Alkydmaling

Vasketøj
Friske pletter
Sug straks op med terpentin.

Gamle pletter
Pletterne er svære at fjerne helt.
Med brun sæbe går noget af pletten af, men brun sæbe kan tage farven af kulørt tøj og skade uld og silke.

Smør pletten med brun sæbe og put det i en plastpose. Lad det ligge i mindst 12 timer.
Skrab sæben væk og gnid forsigtigt med vand. Vask tøjet.

Gulvtæpper
Sug straks op med en klud fugtet med terpentin. Gamle pletter kan du ikke fjerne.

Asfalt

Vasketøj
Blød pletten op med spiseolie, smør eller margarine i ca. 1/2 døgn. Skrab det af.
Fugt med opvaskemiddel og lad det ligge 4-6 timer, damp pletten og vask tøjet.

Gulvtæpper
Blød pletten op med spiseolie, smør eller margarine i ca. 1/2 døgn.
Fjern derefter pletten med så lidt benzin som muligt.

Banan

Vasketøj
De fleste frugt- og saftpletter forsvinder ved vask på 95C - med et vaskemiddel, der indeholder blegemiddel. Banan og fersken er dog svære at fjerne. Hvis du straks skyller de friske pletter af, er der bedre chancer for at fjerne dem.

Tåler tøjet kun vask ved 60C eller derunder, er du nødt til at gøre noget ved pletten, inden du vasker tøjet:

Friske pletter
Skyl straks med vand og vask tøjet.

Gamle pletter
Fugt med opvaskemiddel. Lad tøjet ligge 4-6 timer og vask det derefter. En farverest kan du evt. blege eller affarve.

Gulvtæpper
Sug straks så meget som muligt af pletten op med køkkenrulle eller en tør klud.
Vask derefter pletten af med en klud vredet op i lunkent vand. Bliv ved til du ikke kan fjerne mere farve.

En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.

Bejdse

Vasketøj
Friske pletter
Hvis bejdsen er på vandbasis skal du skylle med vand.
Hvis bejdsen er på spritbasis, skal du suge op med husholdningssprit.

Gamle pletter
Pletterne er svære at fjerne helt.
Med brun sæbe går noget af pletten af, men brun sæbe kan tage farven af kulørt tøj og skade uld og silke.

Smør pletten med brun sæbe og put det i en plastpose. Lad det ligge i mindst 12 timer.
Skrab sæben væk og gnid forsigtigt med vand. Vask tøjet.

Gulvtæpper
Hvis bejdsen er på vandbasis skal du rense pletten med en klud vredet let op i vand.
Hvis bejdsen er på spritbasis, skal du rense pletten med en klud fugtet med husholdningssprit.
En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.

Blod

Vasketøj
Friske pletter

Hvis tøjet tåler 95C, vil pletterne som regel gå af i vask.
Hvis tøjet kun tåler 60C eller derunder, er du nødt til at gøre noget ved dem inden vask:

Skyl straks med koldt vand. Hold tøjet under vandhanen og lad vandet løbe gennem tøjet.
Gnid samtidig forsigtigt på pletten. Vask tøjet. Brug aldrig varmt vand, da det får pletten til at sætte sig fast.

Gamle pletter
Læg tøjet i blød i lunkent vand med et vaskemiddel, der indeholder enzymer i højest 1/2 time. Vaskemidlet skal være opløst. Pas på kulørt tøj, da nogle farver kan løbe ud, når tøjet bliver lagt i blød. Nogle enzymer ødelægger uld og silke. Til uld og silke bruger du i stedet for 2 spsk. salt til 1 liter vand.

Gnid pletten forsigtigt og vask tøjet. Meget gamle pletter på især uld kan du som regel ikke fjerne.

Gulvtæpper
Du kan ikke fjerne pletterne helt.
Sug straks op og gnid med en klud vredet op i vand tilsat 2 spsk. salt pr. liter vand.

Blomsterstøv

Vasketøj
Pletterne er meget svære at fjerne helt.
Støvsug pletten, kom evt. opvaskemiddel på og lad det ligge 4-6 timer. Vask tøjet.

Gulvtæpper
Petroleum vil kunne fjerne noget af pletten.
Fugt en klud med midlet og gnid på pletten.
En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjernes helt.

Blyantstreger

Vasketøj
Fugt pletten med opvaskemiddel. Lad tøjet ligge 4-6 timer. Vask tøjet.

Blæk, Blåt fyldepenneblæk

Vasketøj
Dyp i sødmælk eller sug op med 8% ufortyndet salmiakspiritus. Vask tøjet eller dyp flere gange i rent vand.

Gulvtæpper
Pletten er svær at fjerne helt.

Syntetisk
Sug straks op med en klud fugtet med 8% ufortyndet salmiakspiritus

Uld
Sug op med en klud fugtet med vand.

Blæk, Rødt og grønt

Vasketøj
Sug straks op med husholdningssprit.

Gulvtæpper
Sug straks op med en klud fugtet med husholdningssprit.

Bonevoks

Terpentinbonevoks og vandvoks

Vasketøj
Gnid med terpentin.

Gulvtæppe
Rens pletten af med en klud fugtet med terpentin. Luven klistrer sammen, hvis det får lov at sidde for længe.

Celluloselak

Vasketøj
Gnid med acetone, hvis tøjet taler det. Neglelakfjerner kan bruges, men den indeholder ofte olie, så du risikerer at få en fedtplet.
På tøj af acetat skal du gnide med amylacetat, da acetone opløser acetat. Det giver huller i stoffet. Amylacetat kan du købe på apoteket.

Gulvtæpper
Gnid med en klud fugtet med acetone.

Celluloselim

Chokolade og chokoladeis

Vasketøj
Vask tøjet ved mindst 60C. Kom opvaskemiddel på, hvis tøjet ikke tåler så høj temperatur.
Lad tøjet ligge 4-6 timer og vask det. Er der stadig en plet tilbage, kan du smøre pletten med et affedtningsmiddel.
Følg brugsanvisningen.

Gulvtæpper
Fugt en klud med petroleum og gnid på pletten, til du ikke kan fjerne mere farve.
Prøv evt. at blege pletten med brintoverilte. Du kan som regel ikke helt fjerne en plet fra et lyst gulv tæppe med luv.

Chokolade, drikke

Vasketøj
Pletter på tøj, der tåler 95C, går som regel af i vask, hvis du bruger et vaskemiddel med blegemiddel.
Men tåler tøjet kun vask ved 60C eller derunder, er du nødt til at gøre noget ved pletten, inden du vasker tøjet:

Dyp pletten i sødmælk. Vask tøjet, hvis tøjet tåler 60C.
Kom opvaskemiddel på pletten, efter du har brugt sødmælk, hvis tøjet kun tåler 40C eller derunder.
Lad tøjet ligge 4-6 timer og vask det derefter. Hvis pletten ikke er væk, kan du evt. blege eller affarve den.

Gulvtæpper
Fugt en ren klud med petroleum og gnid på pletten, til du ikke kan fjerne mere farve.
Du kan som regel ikke helt fjerne en plet fra et lyst uldtæppe med luv, hvis den er mere end 1 time gammel.

Cola

Andre sodavand - se frugt.

Vasketøj
Fugt pletten med opvaskemiddel og lad tøjet ligge 4-6 timer. Vask tøjet.

Gulvtæpper
Sug straks så meget som muligt af pletten op med køkkenrulle eller en tør klud.
Vask derefter pletten af med en klud vredet op i lunkent vand. Bliv ved til du ikke kan fjerne mere farve.

En plet på et lyst uldtæppe med luv, kan du som regel ikke fjerne helt, hvis pletten er ældre end 1 døgn.

Creme

Vasketøj
Som regel forsvinder fedtpletter, når du vasker tøjet ved mindst 60C.
Men hvis tøjet ikke tåler så høj temperatur, skal du først fugte det med opvaskemiddel, lade det ligge 4-6 timer og derefter vaske det.

Gulvtæpper
Skrab eller sug så meget som muligt op. Gnid forsigtigt med en klud, fugtet med petroleum.
Hvis du straks tager fat på at få pletten af - dvs. indenfor 5 min. - kan du som regel fjerne det meste af pletten.

Cykelolie

Vasketøj
Et affedtningsmiddel er mest effektivt. Følg brugsanvisningen. Du kan også prøve at fugte tøjet med opvaskemiddel.
Lad tøjet ligge 4-6 timer, damp pletten og vask derefter tøjet.

Gulvtæpper
Fugt en ren klud med petroleum og gnid straks på pletten, til du ikke kan fjerne mere farve.
Du kan som regel ikke helt fjerne en plet fra et lyst uldtæppe med luv, hvis den er mere end 1 time gammel.

Dressing

Etiketter

Vasketøj
Klistrede pletter fra etiketter kan du fugte med spiseolie, smør el. margarine.
Lad tøjet ligge 4-6 timer. Vask derefter tøjet ved mindst 60C. Kom opvaskemiddel på først, hvis tøjet kun tåler vask ved 40C eller derunder. Lad det ligge 4-6 timer og vask det derefter. Hvis pletten ikke er væk, kan du gnide forsigtigt med acetone, hvis tøjet tåler det.

Fedt

Vasketøj
Som regel forsvinder fedtpletter, når du vasker tøjet ved mindst 60C.
Men hvis tøjet ikke tåler så høj temperatur, skal du først fugte det med opvaskemiddel, lade det ligge 4-6 timer og derefter vaske det.

Gulvtæpper
Skrab eller sug så meget som muligt op. Gnid forsigtigt med en klud, fugtet med petroleum.
Hvis du straks tager fat på at få pletten af - dvs. indenfor 5 min. - kan du som regel fjerne det meste af pletten.

Fløde

Flødeis

Frugt og frugtsaft

Vasketøj
De fleste frugt- og saftpletter forsvinder ved vask på 95C - med et vaskemiddel, der indeholder blegemiddel. Banan og fersken er dog svære at fjerne. Hvis du straks skyller de friske pletter af, er der bedre chancer for at fjerne dem.

Tåler tøjet kun vask ved 60C eller derunder, er du nødt til at gøre noget ved pletten, inden du vasker tøjet:

Friske pletter
Skyl straks med vand og vask tøjet.

Gamle pletter
Fugt med opvaskemiddel. Lad tøjet ligge 4-6 timer og vask det derefter. En farverest kan du evt. blege eller affarve.

Gulvtæpper
Sug straks så meget som muligt af pletten op med køkkenrulle eller en tør klud.
Vask derefter pletten af med en klud vredet op i lunkent vand. Bliv ved til du ikke kan fjerne mere farve.

En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.

Fugleklatter

Vasketøj
Gnid forsigtigt med husholdningseddike og vand - 2 spsk. til 1 dl.
Hvis der stadig er en plet tilbage, kan du prøve at fugte den med opvaskemiddel. Lad tøjet ligge 4-6 timer og vask det.

Gadesnavs

Vasketøj
Lad snavset tørre ind, børst eller støvsug pletten og vask tøjet.

Gulvtæpper
Lad pletten tørre og støvsug tæppet.

Grafit

Se blyantsstreger

Græs

Vasketøj

Friske pletter
Du kan ofte få en kaffeplet af, hvis du straks skyller tøjet under rindende vand.
Lad vandet løbe igennem pletten, mens du samtidig gnider forsigtigt.

Gamle pletter
Pletter på tøj, der tåler 95C, går som regel af i vask, hvis du bruger et vaskemiddel med blegemiddel.
Men tåler tøjet kun vask ved 60C eller derunder, er du nødt til at gøre noget ved pletten, inden du vasker tøjet:

Dyp pletten i sødmælk. Vask tøjet, hvis tøjet tåler 60C.
Kom opvaskemiddel på pletten, efter du har brugt sødmælk, hvis tøjet kun tåler 40C eller derunder.
Lad tøjet ligge 4-6 timer og vask det derefter. Er der stadig en plet kan du evt. blege eller affarve den.

Gulvtæpper
Fugt pletten med skum af opvaskemiddel. Brug 1 spsk. til 1 dl vand og pisk det til skum. Brug evt. en svamp.
Tør efter med en klud vredet op i lunkent vand. Er der stadig lidt farve tilbage, gnider du med en klud fugtet med lidt petroleum.

En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.

Harpiks

Gnid forsigtigt med en blanding af lige dele mineralsk terpentin og husholdningssprit.

Hedvin

Se frugt

Hvidvin

Se rødvin

Hårfarve

Pletten vil som regel være umulig at fjerne.

Vasketøj
Prøv evt. at blege eller affarve pletten.

Gulvtæpper
Spørg et tæpperensefirma til råds.

Is

Se chokoladeis eller frugt

Jod

Vasketøj

Brun jod
Dyp i en opløsning af natriumthiosulfat - fiksersalt. Køb det på apoteket eller hos materialisten.
Du skal bruge 1 spsk. til 1 dl vand. Dyp i vand flere gange.

Rød jod, merbromin
Pletter af rød jod går sjældent helt af. Prøv at skylle med vand, før du vasker tøjet

Jordslåethed

Vasketøj
Tøj, der tåler vask ved 60C eller 95C, vasker du med et vaskemiddel, som indeholder blegemiddel.
Gnid forsigtigt med husholdningseddike, hvis tøjet ikke taler så høj temperatur.
Vask tøjet. Hvis tøjet stadig lugter, kan du duppe med vand, tilsat et middel til desintektion fx Rodalon. Følg brugsanvisningen.

Kaffe

Vasketøj

Friske pletter
Du kan ofte få en kaffeplet af, hvis du straks skyller tøjet under rindende vand.
Lad vandet løbe igennem pletten, mens du samtidig gnider forsigtigt.

Gamle pletter
Pletter på tøj, der tåler 95C, går som regel af i vask, hvis du bruger et vaskemiddel med blegemiddel.
Men tåler tøjet kun vask ved 60C eller derunder, er du nødt til at gøre noget ved pletten, inden du vasker tøjet:

Dyp pletten i sødmælk. Vask tøjet, hvis tøjet tåler 60C.
Kom opvaskemiddel på pletten, efter du har brugt sødmælk, hvis tøjet kun tåler 40C eller derunder.
Lad tøjet ligge 4-6 timer og vask det derefter. Er der stadig en plet kan du evt. blege eller affarve den.

Gulvtæpper
Fugt pletten med skum af opvaskemiddel. Brug 1 spsk. til 1 dl vand og pisk det til skum. Brug evt. en svamp.
Tør efter med en klud vredet op i lunkent vand. Er der stadig lidt farve tilbage, gnider du med en klud fugtet med lidt petroleum.

En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.

Kakao og chokoladedrikke

Vasketøj
Pletter på tøj, der tåler 95C, går som regel af i vask, hvis du bruger et vaskemiddel med blegemiddel.
Men tåler tøjet kun vask ved 60C eller derunder, er du nødt til at gøre noget ved pletten, inden du vasker tøjet:

Dyp pletten i sødmælk. Vask tøjet, hvis tøjet tåler 60C.
Kom opvaskemiddel på pletten, efter du har brugt sødmælk, hvis tøjet kun tåler 40C eller derunder.
Lad tøjet ligge 4-6 timer og vask det derefter. Hvis pletten ikke er væk, kan du evt. blege eller affarve den.

Gulvtæpper
Fugt en ren klud med petroleum og gnid på pletten, til du ikke kan fjerne mere farve.
Du kan som regel ikke helt fjerne en plet fra et lyst uldtæppe med luv, hvis den er mere end 1 time gammel.

Klistermærker

Se etiketter

Kuglepen

Vasketøj

Friske pletter
Dyp i sødmælk og vask tøjet. Hvis tøjet kun tåler vask under 60C, fugter du med opvaskemiddel, efter du har brugt sødmælk, og lader tøjet ligge 4-6 timer inden vask.

Gamle pletter
Gnid med husholdningssprit.

Gulvtæpper
Gnid med en klud fugtet med husholdningssprit.

Likør

Vasketøj
Vask tøjet eller gnid med vand.

Gulvtæpper
Fugt pletten med en klud vredet op i vand og sug op med en tør klud.

Lim

Pletten er vanskelig at fjerne.

Lim på vandbasis
Læg tøjet i blød i nogle timer, hvis tøjet tåler vask. Pas på tøj med flere farver, da de kan løbe ud og smitte af.
Vask tøjet eller gnid forsigtigt med vand.

Lim med toluen, trichlorethylen eller benzin
Gnid forsigtigt med benzin.

Lim med acetone, butylacetat, methylacetat, ethylacetat eller ethanol
Gnid med acetone, hvis tøjet tåler det.

Cyanoacrylatlim og epoxylim
Du kan ikke fjerne limen.

Læbestift

Vasketøj
Dyp i sødmælk. Vask tøjet, hvis det tåler mindst 60C.
Hvis tøjet kun tåler 40C, kommer du opvaskemiddel på, efter du har brugt sødmælk, og lader tøjet ligge 4-6 timer før vask.
Gnid med husholdningssprit, når tøjet er tørt, hvis der er en rest af farve tilbage.

Gulvtæpper
Petroleum vil kunne fjerne noget af pletten. Fugt en klud med midlet og gnid på pletten.
Prøv evt. at blege pletten med brintoverilte. Du kan som regel ikke fjerne en plet fra et lyst uldtæppe med luv.

Madolie

Se fedt

Maling

Se alkyd eller plastmaling

Margarine

Se fedt

Mascara

Vasketøj
Gnid forsigtigt med benzin. Er der stadig en farverest tilbage, kan du fugte den med opvaskemiddel.
Lad tøjet ligge 4-6 timer og vask det derefter, eller dyp pletten i vand.

Gulvtæpper
Petroleum vil kunne fjerne noget af pletten. Fugt en klud med midlet og gnid på pletten.
Prøv evt. at blege pletten med brintoverilte. En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.

Mayonnaise

Se fedt

Modellervoks

Se stearin

Motorolie

Se olie

Mælk og mælkeprodukter

Vasketøj
Vask tøjet ved så høj temperatur, som tøjet tåler. De fleste pletter vil forsvinde ved 60C.
Men hvis tøjet ikke tåler så høj temperatur, må du først fugte det med opvaskemiddel, lade det ligge 4-6 timer og derefter vaske det.

Gulvtæpper
Tør så meget som muligt op. Gnid med en klud, vredet op i lunkent vand tilsat opvaskemiddel og salmiakspiritus.
Brug 1/2 dl 8% salmiakspiritus og 1/2 tsk opvaskemiddel til 2 1/2 liter vand. Gnid med rent vand og derefter med tørre klude.

Mælkebøttesaft

Vasketøj
Gnid forsigtigt med benzin. Det kan være nødvendigt at affarve pletten.
På hvid bomuld kan du bruge brun sæbe.
Du smører stoffet med den brune sæbe og dækker det til med plast eller lægger tøjet i en plastpose.
Næste dag skraber du sæben af og vasker tøjet.

Neglelak

Vasketøj
Gnid med acetone, hvis tøjet taler det. Neglelakfjerner kan bruges, men den indeholder ofte olie, så du risikerer at få en fedtplet.
På tøj af acetat skal du gnide med amylacetat, da acetone opløser acetat. Det giver huller i stoffet. Amylacetat kan du købe på apoteket.

Gulvtæpper
Gnid med en klud fugtet med acetone.

Olie - sort smøreolie

Vasketøj
Et affedtningsmiddel er mest effektivt. Følg brugsanvisningen. Du kan også prøve at fugte tøjet med opvaskemiddel.
Lad tøjet ligge 4-6 timer, damp pletten og vask derefter tøjet.

Gulvtæpper
Fugt en ren klud med petroleum og gnid straks på pletten, til du ikke kan fjerne mere farve.
Du kan som regel ikke helt fjerne en plet fra et lyst uldtæppe med luv, hvis den er mere end 1 time gammel.

Opkast

Se afføring

Ovnsværte

Vasketøj
Pletten er svær at fjerne. Du må enten sende tøjet til rensning eller, hvis det er en mindre plet, fugte den med opvaskemiddel.
Lad tøjet ligge 4-6 timer og damp pletten. Vask derefter tøjet.

Plakatfarve

Se plastmaling

Plastmaling

Vasketøj

Friske pletter
Sug op med køkkenrulle og skyl med vand.

Gamle pletter
Pletterne er ofte umulige at fjerne helt. Brun sæbe kan fjerne noget af pletten, men også farven på tøjet.
Smør pletten med brun sæbe. Læg det i en plastpose og lad det virke i mindst 12 timer.
Skrab sæben væk, gnid forsigtigt med vand og vask derefter tøjet.

På gulvtæpper
Sug straks så meget som muligt op med køkkenrulle og gnid med en klud vredet op i vand. Resten kan du ikke fjerne.

Pudder

Vasketøj
Fugt pletten med opvaskemiddel, lad det ligge 4-6 timer og vask derefter tøjet.
En rest af farve kan du få af ved at duppe med husholdningssprit. Tøjet skal være tørt, før du dupper med sprit.
Ellers bliver spritten fortyndet og dermed mindre effektiv.

Gulvtæpper
Petroleum vil kunne fjerne noget af pletten. Fugt en klud med midlet og gnid på pletten.
Prøv evt. at blege pletten med brintoverilte. En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.

Rust

Vasketøj og gulvtæpper
Brug et rustfjerningsmiddel og følg brugsanvisningen. Rust mørner stoffet, så pas især på med gamle pletter.
Der kan nemt komme hul i stoffet, når det bliver vasket.

Rødbede

Se frugt

Rødkål

Se frugt

Rødvin

Vasketøj

Friske pletter
Du kan ofte få en rødvinsplet af, hvis du straks holder tøjet under rindende vand.
Lad vandet løbe igennem pletten, mens du samtidig gnider forsigtigt på pletten.

Gamle pletter
Fugt med opvaskemiddel, lad det ligge 4-6 timer og vask derefter tøjet.
En farverest kan du evt. blege eller affarve.

Gulvtæpper
Fugt pletten med skum af opvaskemiddel. Brug 1 spsk. til 1 dl vand og pisk til skum. Brug evt. en svamp.
Tør efter med en klud vredet op i lunkent vand. Er der stadig lidt farve tilbage, gnider du med en klud fugtet med lidt petroleum. En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.

Saft

Se frugt

Skosværte

Vasketøj
En rensning er det bedste. Du kan også prøve at dyppe mindre pletter i sødmælk.
Vask tøjet. Hvis tøjet kun taler vask ved 60C eller derunder, er du nødt til at fugte pletten med opvaskemiddel, efter du har brugt sødmælk, og lade tøjet ligge 4-6 timer, inden du vasker det.

Gulvtæpper
Petroleum vil kunne fjerne noget af pletten. Fugt en klud med midlet og gnid på plettten.
Prøv evt. at blege pletten med brintoverilte. En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.

Smør

Se fedt

Smøreolie

Se olie

Sod

Pletterne er svære at fjerne

Vasketøj
Støvsug løst sod væk. Fedtet sod fugter du med opvaskemiddel.
Lad tøjet ligge 4-6 timer, damp pletten og vask derefter tøjet.

Gulvtæpper
Petroleum vil kunne løsne noget af pletten. Fugt en klud med midlet og gnid på pletten.
Prøv evt at blege pletten med brintoverilte. En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.

Sodavand

Se frugt

Sodavandsis

Se frugt

Sovs

Se fedt

Spritpen

Pletten er svær at fjerne.

Vasketøj
Dyp i sødmælk og vask derefter tøjet.
Hvis tøjet kun tåler vask under 60C, må du fugte pletten med opvaskemiddel, efter du har brugt sødmælk, og lade tøjet ligge 4-6 timer, før du vasker det.

Gulvtæpper
Fugt en klud med husholdningssprit og gnid på pletten.
En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.

Stearin

Vasketøj
Gør pletten mere hård ved at lægge en plastpose med is på pletten eller læg tøjet i fryseren.
Knæk og skrab så meget som muligt af. Resten af pletten forsvinder som regel i vask ved mindst 60C.
Kom opvaskemiddel på, hvis tøjet kun tåler 40C. Lad det ligge 4-6 timer og vask det derefter.
En rest af farve kan du fjerne ved at gnide forsigtigt med husholdningssprit.

Gulvtæpper
Fjern så meget som muligt med fx en gaffel. Fugt en klud med petroleum og gnid på pletten, til du ikke kan fjerne mere.
Prøv evt. at blege en farvet plet med brintoverilte. En farvet plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.

Sved

Vasketøj
Vask tøjet. Har du brugt deodorant og svedt kraftigt samtidigt, kan der komme skjolder på tøjet, som du ikke kan få af.

Svedlugt

Vasketøj
Lugten forsvinder som regel, hvis tøjet tåler vask ved 95C.
Hvis tøjet ikke tåler så høj temperatur, kan du dyppe det i vand tilsat et middel til desinfektion fx Rodalon e.l. Midlet virker ikke, hvis der er rester af sæbe tilbage i tøjet. Vask tøjet.

Svedne pletter

Vasketøj
Gnid forsigtigt med husholdningseddike. Hvid bomuld, uld og silke kan du blege med brintoverilte.
Vask tøjet eller dyp i flere hold rent vand.

Tøjet er ødelagt, hvis det er svedet så meget, at det er blevet helt brunt.

Syltetøj

Vasketøj
Vask tøjet, det vil som regel fjerne pletten.
Hvis der stadig er en plet tilbage, kommer du lidt opvaskemiddel på pletten, og lader den ligge 4-6 timer og vasker tøjet igen.

Gulvtæpper
Tør så meget som muligt af pletten op med køkkenrulle eller en tør klud.
Rens derefter pletten af med en klud vredet op i lunkent vand. Bliv ved til du ikke kan fjerne mere tarve.
Du kan som regel ikke helt fjerne en plet fra et lyst uldtæppe med luv.

Syre

Vasketøj
Stærke syrer ætser tøjet, og nogle syrer kan ændre farven på tøjet. Syre kan give huller i bomuld, hør og viscose.
Dyp tøjet i vand tilsat salmiakspiritus. Du skal bruge 1 spsk. 8% til 3 dl vand.
Dyp derefter tøjet i vand eller vask tøjet.

Te

Se kaffe

Tis

Vasketøj
Vask tøjet.

Gulvtæpper
Fugt pletten med lige dele vand og husholdningseddike. Efter 10 minutter gnider du skiftevis med fugtige og tørre klude.
Gnid efter med vand tilsat et middel til desinfektion, fx Rodalon. Se på brugsanvisningen, hvor meget du skal bruge.

Tjære

Se asfalt

Tomatketchup

Se frugt

Træbeskyttelsesmidler

Pletterne er vanskelige at fjerne.

Vasketøj
Friske pletter af et middel på alkydbasis
Sug straks op med terpentin.

Friske pletter af et middel på vandbasis/acrylplast
Skyl straks med vand.

Gamle pletter
Spørg et renseri til råds.

Gulvtæpper
Friske pletter af et middel på alkydbasis
Sug straks op med en klud fugtet med terpentin.

Friske pletter af et middel på vandbasis/acrylplast
Sug straks op med en klud vredet op i vand.

Gamle pletter
Spørg et tæpperenseri til råds.

Tryksværte

Spørg et renseri til råds.

Tuschpenne på vandbasis

Vasketøj
Pletter fra børnetuscnpenne går som regel af i vask. Hvis ikke, kan du prøve at gnide forsigtigt med vand tilsat salmiakspiritus.
Brug 1 spsk. 8% til 3 dl vand. Dyp flere gange i rent vand.

Gulvtæpper
Sug straks så meget af pletten op med køkkenrulle eller en tør klud. Rens derefter pletten af med en klud vredet op i lunkent vand.
Bliv ved til du ikke kan fjerne mere farve. Du kan som regel ikke helt fjerne en plet fra et lyst uldtæppe med luv.

Tuschpen på spritbasis

Se spritpen

Tyggegummi

Vasketøj
Læg en pose med is på pletten, så den bliver hård. Eller læg tøjet i fryseren. Skrab mest muligt væk af pletten.
Læg en tot vat med benzin under pletten. Lad pletten blive blød igen og gnid derefter forsigtigt med benzin på selve pletten.

Gulvtæpper
Læg en pose med is på pletten, så den bliver hård. Skrab mest muligt af pletten. Gnid med en klud fugtet med benzin.

Valnød

Pletterne er meget svære at fjerne.

Vasketøj
Prøv at gnide forsigtigt med lige dele husholdningssprit og vand - tilsat 1 tsk. opvaskemiddel pr. dl.
Vask tøjet eller dyp i vand.

Vand

Vasketøj
Kan især give pletter på nogle silkestoffer, fx thaisilke. Send tøjet til rensning.

Vaseline

Se fedt

Vin

Se rødvin eller likør

Zinksalve

Vasketøj
Fugt tøjet med opvaskemiddel. Lad tøjet ligge 4-6 timer, damp pletten og vask derefter tøjet.

Æg

Vasketøj
Fugt tøjet med opvaskemiddel. Lad tøjet ligge 4-6 timer, vask tøjet eller damp pletten og gnid forsigtigt efter med vand.

Gulvtæpper
Tør så meget som muligt op. Gnid med en klud, vredet op i en blanding af lunkent vand tilsat opvaskemiddel og salmiakspiritus.
Brug 1/2 dl 8% salmiakspiritus og 1/2 tsk opvaskemiddel til 2 1/2 liter vand. Gnid med rent vand og gnid efter med tørre klude.

Øjenskygge

Se mascara

Øl

Vasketøj
Øl pletter som regel kun lidt. Vask tøjet eller gnid forsigtigt med vand.

Gulvtæpper
Fugt pletten med skum af opvaskemiddel. Brug 1 spsk. til 1 dl vand og pisk til skum. Brug evt. en svamp.
Tør efter med rent vand og en tør klud. En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.