Spansk kørvel snaps
(Sødskærm)

Fremgangsmåde:

Anvend hele planten som har en vidunderlig bolsjeagtig anissmag. .
Grønt og blomster trækker 1-3 dage.
Frø og rødder trækker 14 dage eller mere.
Ved frugter bruges de lancetformede frugter, som knap er modne.
En kvart deciliter frugter passer rimeligt til en flaske snaps og trækker ca. 3 døgn. 

----------------------

Spansk kørvel er en staude, der kan købes, men man kan også grave nogle rødder op fra en allerede eksisterende plante - gerne i marts. De små planter plantes med 35 - 40 cm afstand.

Når blomsterstanden vokser frem skal de straks nippes af så bladhøsten ikke forringes. De nye blade smager bedst, derfor er det vigtigt at beskære eller plukke blade jævnligt. Spansk kørvel trives bedst i velgødet jord.

Alle dele af planten er spiselige  Frøene er søde med anisagtig duft og smag. Roden på de ældre planter kan blive stor og roeagtig, den koges hel eller rives og kan evt. bruges i urtefrikadeller. Men bladene er den del af planten som anvendes mest som krydderurt i f.eks. supper.

  Borbye.com - opskrifter på nettet