Rejnfan snaps

Fremgangsmåde:

Pluk nogle unge blade. Dæk med rigeligt alkohol og prøvesmag tit.
Det behøver ikke at være Brøndums eller vodka.
En Skagen snaps kan også anbefales.
Prøv også at krydre på gin, hvilken kan give overraskende smagsresultater. 
Mere end et par dage går der sjældent.
Det samme kan man gøre, når de gule blomster springer ud. 

--------------------

Snapsen vinder i smag ved lagring, og har en let skarp og bitter smag. Farven bliver gylden med grønligt anstrøg. 

Blomsterne høstes fra juli til september, men kun de nyudsprungne kan bruges.

Rejnfan er en rank, krydret duftende, 50-100 cm høj plante med fjersnitdelte blade og en tæt halvskærm af gule, knaplignende blomsterkurve uden udstående randblomster.
Den er almindelig langs vejkanter og marskel og på bakkeskrænter. Den ses tit i tætte klynger, opvokset fra en forgrenet rodstok, hvorfra den breder sig.

  Borbye.com - opskrifter på nettet