Aspargessalat

Ingredienser

8 hvide asparges
4 kogte æg
dild,
estragon og persille
1/2 dl olivenolie
citronsaft
1 knivspids karry

Fremgangsmåde:

Skyl aspargesene, skræl dem, og bræk enderne af.
Kog aspargesene i vand med salt 2-4 min., til de er “al dente”, kom dem i en skål isvand til de er afkølede, tag dem op, og lad dem dryppe af.
Skær dem i skrå stykker og læg dem på et fad.

Pil æggene og hak dem.
Pluk krydderurterne og hak dem groft.
Kom det hele i en skål, og tilsæt karry, olivenolie og citronsaft.
Smag til med salt og peber.
Hæld dressingen ud over aspargesene, og lade salaten trække 15 min. inden servering.

Aspargessalat

Vidste du det ?

Åbn dåsenmed asparges fra bunden, så skades de sarte hoveder ikke, da hovederne jo altid vender op af på en dåse.

  Borbye.com - opskrifter på nettet